#Winter World

Sådan køber du vinterdæk

Vinterdæk er en fornuftig investering til vinteren

Den korte version:

Hvad skal du vide om vinterdæk?

  • Hvis temperaturen hver vinter kommer under 7 grader dér, hvor du bor, skal du købe vinterdæk. I nogle lande er de lovpligtige
  • Se efter symbolerne M+S og tre bjergtoppe og et snefnug på sidevæggen (3PMSF). De betyder, at dækket overholder internationale standarder
  • Du får optimal ydeevne og træk i bilen, hvis du sætter vinterdæk på alle fire hjulpositioner
  • Tjek, at dæktrykket er som foreskrevet i bilens dokumentation. Det sikrer den bedste ydeevne og sikkerhed


Så nu er du parat til at købe vinterdæk til bilen. Tillykke! Hvis du bor i et område, hvor temperaturen falder til under 7 grader hver vinter, er det meget fornuftigt at have styr på sikkerheden for en selv og andre trafikanter på vejen.
Vinterdæk har specielle egenskaber, som reducerer risici forbundet med sne, is og lave vejtemperaturer. De giver derfor bilisterne bedre kontrol over bilen.

Når beslutningen er taget, kan du søge lidt oplysninger. Når du køber vinterdæk, skal du montere dem på alle fire hjulpositioner på bilen. Det vil give bilen den bedste ydeevne og reducere risikoen for at miste trækkraft på bag- eller foraksel, når du kører på glatte veje. Du skal ikke have sommer- og vinterdæk på en personbil samtidig.

Her kommer et par ting, du kan overveje, når du skal vælge et nyt sæt vinterdæk.

Derfor er vinterdæk mere effektive, når det bliver koldt

Det vigtigste ved et godt vinterdæk er dækmønstret, lamellerne og gummiblandingen. Når det begynder at blive koldt og der kommer is på vejene, kan vinterdæk klare forholdene.

Vinterdæk har et dækmønster, der giver bedre træk på tilsneede, våde og isede veje. Hjulets drejning vil skubbe sneen ind i de brede riller og give bedre træk. Tråden kan også have lameller - småbitte riller - som giver ekstra træk, fordi mønsterblokkene kan bevæge sig og grave sig længere ned i sneen eller isen.

Endelig har dækmaterialet en højere andel af naturgummi, så det bliver ved med at være blødt og fleksibelt i koldt vejr. Hvis ikke dækmaterialet er beregnet til at fungere under vinterforhold (som sommerdæk ikke er), bliver det hårdt og sprækker nemmere. Det betyder væsentligt dårligere træk og greb.

Koder på vinterdæk

Du kan genkende vinterdæk hvis følgende to symboler er på sidevæggen. Symbolerne er M+S og (3PMSF) tre bjergtoppe og et snefnug, som begge er standarder i industrien. Hvis disse symboler ikke findes på dækket, er det ikke egnet til vinterbrug.

1. Symbolet M+S (hvis der kun står M+S på dit dæk kan du ikke regne med at dette dæk er et vinterdæk)

Dæk med symbolet M+S har et dækmønster, en gummiblanding eller en opbygning (vinterdæk indeholder alle tre), som gør det i stand til bedre at køre i snedække end et almindeligt dæk, især i forhold til at starte og opretholde kørsel (dog skal du minimum have 3PMSF symbolet hvis dækket skal kategoriseres som et vinterdæk).

M+S marking illustration

2. (3PMSF) Symbolet tre bjergtoppe og et snefnug

Dette symbol er et sikrere tegn på, at vinterdækket overholder UNECE-reglerne (gældende i EU og visse andre lande) samt dækstandarder i USA og Canada. Dækkenes funktion er gennemprøvet i objektive tests og overholder eller overgår visse definerede grænser. Disse dæk har høj ydelse i forhold til sikkerhed og styring i sne, på isdække og generelt i koldt vejr.

Snow Grip

Størrelse og dæktryk på vinterdæk

Når du køber et nyt sæt vinterdæk til bilen, skal du tjekke den størrelse, der er angivet af producenten. Oplysningerne kan findes i brugermanualen, på døren i førersiden eller under benzindækslet. Hvis du vil gøre det nemt, kan du vælge at anvende samme dækstørrelse som dækkene, der var originalt udstyr (OE).

Det anbefalede dæktryk for vinterdæk er det samme PSI/Bar, som for sommerdæk. Igen kan oplysningerne findes i brugermanualen, på døren i førersiden eller under benzindækslet. Du kan ikke undgå, at dæktrykket ændrer sig. Hvis temperaturen falder med 10 grader, vil dæktrykket falde en PSI.

Det vigtigste er at tjekke dæktrykket med 2-4 ugers mellemrum og justere det. Hvis du kører med for lavt dæktryk, påvirker det brændstoføkonomien, slider dækkene og kan ende med en punktering.

Relateret indhold

Dealer Locator