# Winter World

Continental Winter World

Vinteren er her – gå ud og nyd sæsonen!  

I nogle dele af verden betyder vinter dynger af sne, funklende frost og klirrende istapper. Andre steder er det regn, tåge og slud med kun lejlighedsvise drys af snefnug. Uanset hvilket klima du har med at gøre i de koldere måneder af året, er det vigtigt at have det korrekte udstyr.  At nyde naturen og komme ud i den friske luft er også vigtigt om vinteren, men vinterveje er udfordrende, og derfor har du brug for det bedst mulige udstyr. Uanset om du ser frem til at stå på ski i bjergene, at bygge en snemand med børnene eller blot spadsere i skoven, får du her de bedste tips til, hvordan du sikrer dig, at din bil bringer dig frem og tilbage i god behold: 

  • Få de rigtige vinter- eller helårsdæk til forholdene.
  • Tjek dit dæktryk og din slidbane.
  • Gennemgå vores tjekliste og sammensæt et essentielt vinterkit.
  • Lær de vigtigste råd til sikker kørsel

Nyd vinteren udenfor, uanset vejr– og køreforholdene.

Dyk ned for at finde ud af mere…

Father and son packing a sled for sledding in the car trunk, dressed in warm clothes.

Hvorfor betyder vinterdæk noget 

Vi vil have dig til at nyde vinteren, uanset vejret – og vi vil have dig til at ankomme til din destination, uanset vejrforholdene. Læs her, hvorfor det er så vigtigt at have de rigtige dæk til vintervejret:

  • Gummi bliver mindre fleksibelt i kulde. Det er derfor lave temperaturer kræver blandinger med et højere indhold af naturligt gummi.
  • En blød gummiblanding yder bedre vejgreb og bremsepræstation i kulde.
  • Specialdesignede slidbanemønstre er specifikt formet til at håndtere våde veje, is eller sne.
  • Lameller, små kanaler skåret ind i klodser i slidbanemønstret, fjerner vand, slud og tynd sne.
  • Der er intet, der holder fast i sne som sne. I tilfælde af kompakt sne, binder et dybt dækmønster med sneen, hvilket giver ekstra greb.

Afhængigt af, hvor du bor, og hvor du skal køre denne vinter, vil dine dæk muligvis have brug for nogle eller alle disse egenskaber. Find ud af om vinter- eller helårsdæk er det rette valg for dig. Kører du under forhold, der kun indimellem kræver vinterdæk, vil vi alligevel anbefale et skifte til vinterdæk, også selvom det ikke måtte være lovpligtigt. Det handler om sikkerhed. 

Hvornår du skal skifte til vinterdæk? 

Når først du har konstateret, at du har brug for vinterdæk, skal du finde det bedste tidspunkt at foretage dit sæson-dækskifte. Skifter du til vinterdæk for tidligt i sæsonen, øger du slitagen på slidbanen, da den blødere blanding ikke er så robust ved varmere temperaturer. Omvendt vil et for sent skifte øge risikoen for dækskade og kan betyde seriøse sikkerhedsrisici, såsom mistet vejgreb og forringede bremsepræstationer på våd vej. I nogle lande eller regioner, hvor vinterdæk er obligatoriske, kan du endda risikere bødestraf for at køre med sommerdæk om vinteren. Du er muligvis bekendt med tommelfingerreglen om at bruge vinterdæk fra oktober til påske, men mere specifikt behøver du dem, så snart sæsontemperaturerne falder.

Hvor er vinterdæk obligatoriske?

Mange europæiske lande har lovgivning om vinterdæk. I nogle lande er vinterdæk obligatoriske i en særlig tidsperiode i andre kun under særlige vejrforhold. Vi har sammensat et overblik over alle love, inklusive detaljer om minimumsslidbanedybde, pigdæk, snekæder og andet lovpligtigt vinterudstyr. 

Vinterdækregler

Vinterdæk eller helårsdæk 

Bor du i et område med milde vinterforhold, hvor temperaturen sjældent falder voldsomt? Hvis du ikke mener, at du har brug for vinterdæk, men at sommerdæk muligvis ikke er gode nok, er helårsdæk måske den rette løsning for dig. Tjek vores artikel, der sammenligner fordelene og sikkerhedsegenskaberne af dæk designet til at præstere året rundt. 

helårsdæk

Forbered din bil på vinter 

Du ved, hvordan det går: En dag kører du gennem det smukkeste efterårsløv – og før du ved af det, er vinteren her. Bliv ikke overrumplet - forbered dig tidligt med vores praktiske tjekliste til at gøre din bil klar til koldt vejr, is og sne. 

forbered din bil

Dæktryk om vinteren 

Vidste du, at kulden påvirker dit dæktryk? Jo lavere temperaturen er, jo lavere er lufttrykket i dine dæk. Samtidig er det rette dæktryk vigtigt for vejgreb og trækkraft specielt om vinteren. Find ud af præcist, hvordan kolde temperaturer påvirker dæktryk, og hvordan du sikrer, at dine dæk kommer gennem vinteren med det helt rigtige tryk. 

Dæktryk

Mønsterdybde for vinterdæk 

Et dæks slidbane er altid vigtigt, men om vinteren, når dine dæk møder regn, is og sne, betyder det endnu mere. Find ud af de lovpligtige minimumskrav for slidbane, og hvorfor det er så vigtigt at have slidbane nok, når du kører på vintervejene. 

Mønsterdybde

Testresultater for vinterdæk 

En af grundene til, at Continentals dæk klarer sig så godt i uafhængige dæktests er, at vi tester vores dæk så grundigt, før de overhovedet bliver frigivet til verden. Vi udsætter især vores vinterdæk for en række tests under forskellige ekstreme vinterforhold. 

vinterdæk test

Find en forhandler