Dæk kan blive skadet af mange ting, og bilisten kan ikke nødvendigvis umiddelbart mærke, at der er et problem. De mest almindelige skader er punktering, snit, slag, revner, udbulinger og uens slid. I dette afsnit forklarer vi lidt om tegn og symptomer, så du kan finde problemet, og giver også nogle tips til, hvordan de kan undgås.
Der er forskellige former for uens slid, hvor de mest almindelige er hæl-og-tå, slid i den ene side og slid på midten. Her får du forklaringen på, hvordan og hvorfor det opstår.
Hæl-og-tå-slid opstår ved normal brug og normalt indstillet ophæng. Det er det ydre (og hørbare) bevis på forskellige vridkræfter, der opstår i tråden. For at finde en forklaring kan vi se nærmere på dækmønstrets konstruktion.
Dækmønstrets riller og lameller er vigtige for sikkerheden på våde og oversvømmede veje. Især i lavprofildæk anvendes en større del af mønstrets mellemrum til at lede vand væk og beskytte mod akvaplaning. Tværgående riller, der beregnet til at lede vand væk, består af fritliggende blokke i skulderen. Disse skulderblokke kan give slid i hæl-og-tå-mønster på baggrund af påvirkninger, der opstår under visse betingelser.
Disse betingelser er:
Når et dæk kører på en vej, deformeres de fritliggende blokke, når de nærmer sig dækkets kontaktflade med vejen og trykkes sammen ved kontakt med asfalten. Men når de fjerner sig fra vejen, får de deres originale facon igen, mens de gnider mod overfladen. Resultatet er et slidmønster på ydersiden af blokken, og det opstår nemmere på hjulpositionerne uden træk.
En lille smule hæl-og-tå-slid er i orden og har ingen indflydelse på kørekomforten. Men hvis sliddet er mere udpræget, kan der være problemer. Det kan være utilstrækkeligt dæktryk, forhjulsspidsning og slidproblemer.
Man ser denne type slid på trækhjulene på kraftige biler. Hurtig acceleration, meget stop-start-kørsel i byer eller acceleration ved trafiklys kan øge sliddet på midten af dækkets slidbane. I dag har selv mellemklassebiler motorer, der kan accelerere voldsomt, så dækket taber vejgreb.
Den altovervejende årsag til slid i den ene side er forkert sporing. Uens slid kan med tiden opstå, f.eks. fordi bilen hurtigt køres op over en kantsten.
Hvis bilhøjden sænkes ved montering af et lavprofildæk, kan det også påvirke hjulsporingen. Når bilen kører, kan et ændret ophæng ødelægge hjulsporingen i forhold til specifikationerne. Det kan komme som en overraskelse, fordi hjulsporingen kan være inden for tolerancerne, når det måles i en statisk position i et akselmålingsanlæg. Men producentens spordata gælder for bilen som standard og ikke nødvendigvis for en kundetilpasset bil. Resultatet kan være mere uens slid.
Hvis en bils hjul er forkert sporet, kan en mekaniker rette dette.
En slagskade kan opstå i karkassen, når dækket kører over en forhindring. En større bule i dækkets sidevæg er et tegn på ødelagte tråde i karkassen.
Den slags skader opstår normalt, når man kører over et eller andet - en kantsten eller vejbump - for hurtigt eller i en skæv vinkel. Karkassen bliver overbelastet, og tråde knækker. Skadens alvor vil afhænge af hastighed, den vinkel, man rammer forhindringen på, og forhindringens størrelse. Forsigtige bilister kan normalt undgå den slags skader, medmindre forhindringen pludselig dukker op foran bilen og man ikke kan køre udenom den.
Hvis man ignorerer den slags skader, risikerer man dæksvigt på et eller andet tidspunkt i fremtiden, enten ved at tråden og lagene delaminerer eller sidevæggen bryder sammen.
En slagskade bliver nogle gange forvekslet med indsnævringer i sidevæggen, men det er ikke det samme. Som vi forklarer i næste afsnit, er indsnævringer i sidevæggen ikke et problem.
Et dæks sidevæg er ikke altid helt glat. Der kan være mærker og små indsnævringer i den, og det kræver en mere nøjagtig undersøgelse at finde årsagen.
Det er vigtigt at vide, at indsnævringerne ikke er farlige og ikke påvirker hverken kørsel eller sikkerhed. Bulerne er overfladiske.
Indsnævringer i dækkene ser nærmest ud, som om nogen har bundet en snor rundt om en oppustet ballon og så forsigtig har strammet snoren. Hvis ballonen er et dæk, er snoren en del af karkassens tråd, som skjules af gummiet. Disse tråde gør dækket stærkt og stabilt og absorberer kræfterne fra styring og bremsning under kørsel.
Når et dæk produceres - eller rettere når karkassen, som stålbæltet og dækmønstret er monteret på, produceres - vil der ofte opstå et eller flere dobbeltlag i karkassen. Det er disse dobbeltlag, der nogle gange kan ses som en indsnævring, når dækket er monteret og pumpet.
Men hvis du er i tvivl, skal du få sidevægsindsnævringerne tjekket af en montør.
Snit opstår som følge af f.eks. dårlige veje, karosseridele, der stikker ud, eller skarpe genstand som sten eller glas. Hvis du ser et snit i et dæk, bør du kontakte et værksted og få dækket undersøgt af en ekspert med det samme.
Punkteringer opstår som følge af skarpe genstande på vejen, f.eks. søm, skruer eller smadret glas, som borer sig gennem dækkets overflade. Hvis punkteringen er dyb nok, kan dækket begynde at miste lufttryk.
Hvis et eller flere af dækkene på en bil hele tiden mister tryk eller du finder et søm eller en skrue i tråden, bør du kontaktet et værksted så hurtigt som muligt og få det repareret.
Rotér dækkene på bilen med regelmæssige mellemrum (medmindre andet anbefales af bilproducenten) for at sikre ens slid. Dækkene kan f.eks. roteres, når man skifter dæk med sæsonen fra sommer til vinter.
Hvis dækkene regelmæssigt roteres fra de trækkende hjul til de ikke-trækkende, kan man sørge for, at dækkene slides ens. Men som altid bør man overholde bilproducentens anbefalinger.
Hvis du ikke kan undgå at køre over en forhindring på vejen, bør du køre langsomt op til den så vinkelret som muligt. Derefter bør du tjekke dækkene for snit, revner eller udbulinger. Undgå også at køre aggressivt på veje uden belægning.
