# Værd at vide om dæk

Dækmønster

Dækmønster og dets mange funktioner

Den korte version: Forskellige typer dækmønstre

  • Symmetriske dækmønstre giver behagelig kørsel, god retningsbestemt stabilitet og lav rullemodstand
  • Retningsbestemt dækmønster yder god beskyttelse mod akvaplaning, giver fantastiske køreegenskaber i sne og mudder og virkelig godt vejgreb ved høj hastighed
  • Asymmetrisk dækmønster giver fantastiske køreegenskaber, høj stabilitet i sving og godt vejgreb, når det er vådt
  • Undgå så vidt muligt at blande dækmønstre for at fastholde den optimale sikkerhed og ydeevne

Dækmønstret er den del af dækket, der har kontakt med vejoverfladen. Et blik på de forskellige dæk på markedet vil afsløre, at der er stor forskel på dækmønstre.

Hvorfor er de så forskellige? Fordi et dækmønster er et unikt design, som forbedrer bilens vejgreb og køreegenskaber under bestemte kørselsforhold. Som du måske har set i en krimi, kan dækmærket identificeres ved hjælp af de spor, dækket laver på vejen.

Hvert dækmønster består af fire dele:

  • Ribber er forhøjninger i trådmønstret, der består af mønsterblokke
  • Riller er dybe kanaler, som løber rundt om og på tværs af dækket
  • Trådblokke er de forhøjede gummidele, der har kontakt med vejoverfladen
  • Lameller er små, snævre slidser, der er støbt i mønsterblokkene

Tilsammen kan ribber, riller, blokke og lameller danne unikke mønstre, der kan ændre dækkets ydeevne på vigtige parametre som støj, køreegenskaber, træk og slid.

Det gør det muligt for producenterne at udvikle dækmønstre, der er tilpasset til specifikke kørebehov som opbremsning i vådt føre, køreegenskaber på tørre veje, modstand mod akvaplaning og træk på is og i sne.

Hvor mange dækmønstre findes der? Ret mange. Men generelt kan man skelne mellem tre kategorier af dækmønster. Hvilket dækmønster er der på din bil?

Image showing the tire tread.

Symmetrisk dækmønster

Det mest almindelige mønster er symmetrisk. Det er velegnet til dæk på personbiler, men ikke til sportskørsel. Dæk med dette mønster har fortløbende ribber eller enkeltstående blokke over hele trådens overflade, og de to halvdele af dækket er ens.

Primære egenskaber:

  • Behagelig kørsel
  • God retningsbestemt stabilitet
  • Lav rullemodstand

Dæk med symmetrisk mønster giver bilisten den højeste fleksibilitet i dækrotation uden at gå på kompromis med den daglige ydeevne. De er samtidig støjdæmpende og holdbare med god brændstofudnyttelse. Men de er ikke så gode til at tilpasse sig ændrede vejrbetingelser. Så selv om symmetriske dækmønstre giver et godt vejgreb, er de ikke helt så effektive i vådt føre som andre dæk.

Retningsbestemt dækmønster

Et dæk med retningsbestemt dækmønster er udviklet til kun at køre fremad. Det har tværgående riller, som mødes på midten af tråden og ligner en spydspids. Men mønstret er ikke kun smart og æstetisk. De V-formede riller er bedre til at undgå akvaplaning ved høj hastighed, fordi dækmønstret leder mere vand væk.

En anden fordel ved det retningsbestemte dækmønster er bedre træk, som giver fantastiske køreegenskaber i sne og mudder.

Graphic showing directional pattern of a car tire.

Derfor vil et godt helårs- eller vinterdæk typisk have et retningsbestemt dækmønster. Det bedre træk er også en fordel for specialdæk til sportsbiler.

Primære egenskaber:

  • Høj beskyttelse mod akvaplaning
  • Fantastiske køreegenskaber i sne og mudder
  • Virkeligt godt vejgreb ved høj hastighed

I forbindelse med retningsbestemt dækmønster skal man dog huske, at det bliver en smule mere kompliceret at skifte dæk. De kan kun roteres i samme side - fra bilens forreste til det bageste hjul. Hvis de flyttes til den anden side af bilen, vil mønstret vende forkert. Så får du ingen glæde af trådmønstrets funktion.

Du kan holde styr på den rigtige retning ved at se på pilen, der er trykt på dækkets sidevæg. Pilen peger i samme retning, som bilen skal køre.

Asymmetrisk dækmønster

Et dæk med asymmetrisk mønster har to forskellige dækmønstre, et på den inderste halvdel af dækket og et andet på den yderste. Det ser mærkeligt ud, men begge halvdele har et bestemt formål.

Den inderste halvdel er beregnet til at lede vand væk og beskytte mod akvaplaning. Den yderste del har faste mønsterblokke, hvilket sikrer tværgående stabilitet, giver virkelig godt vejgreb, når bilen drejer om hjørner og kører på tørre veje, og det dæmper støj i kabinen.

Graphic with asymmetric tire tread pattern of a car tire.

Denne kombination af funktioner betyder, at asymmetriske dæk især vælges til sportsbiler.

Primære egenskaber:

  • Fantastiske køreegenskaber
  • Høj stabilitet i sving
  • Godt vejgreb på våde veje

Men som med retningsbestemt dækmønster skal du være forsigtig, når du roterer dækkene. Du kan kun rotere mellem forhjul og baghjul. Pilene på dækkets sidevæg viser den korrekte montering.

Undlad at blande dækmønstre

Når du køber nye dæk, skal du undgå at blande typer, størrelser og mærker på en bil. 

En anden ting, du skal huske, når du skifter dæk, er, at det er mere sikkert at skifte et dækpar end kun at skifte et dæk. De nyeste dæk bør monteres på baghjulene og de brugte på forhjulene.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, anbefales det, at du sikrer dig, at et nyt dæk har samme mønster som det andet dæk på samme aksel. Hvis du blander mønstre, vil det påvirke bilens køreegenskaber negativt og kan endda være farligt.

Relateret indhold

Repairman checking the tire tread.

Find forhandler