
# Skader og ælde
Sådan bortskaffes dæk
Lidt oplysninger om, hvordan dæk bortskaffes
Når du skal af med dine gamle dæk, er det bedst og mest ansvarligt at aflevere dem til genbrug. Mange dækforhandlere vil sende de gamle dæk til bortskaffelse, når man køber nye. Hvis forhandleren ikke tilbyder at bortskaffe dækkene korrekt, kan man aflevere dem på genbrugsstationen. Der kan dækkene blive bortskaffet lovligt og miljørigtigt.

Continental har et datterselskab i Tyskland, som bortskaffer dæk. Det hedder Reifen-Entsorgungsgesellschaft mbH (REG) og har eksisteret siden 1992. REG har gjort det muligt for Continental som den første dækproducent i Tyskland at tage ansvar for bortskaffelse af sine produkter.

De ydelser, som REG tilbyder, er populære i gummiindustrien og hos mange dækforhandlere, bilforhandlere, værksteder, samfund og borgere.
Husk, at det i EU og andre lande er ulovligt at sende gamle dæk til deponeringsanlæg. I et deponeringsanlæg kan gamle dæk fylde virkelig meget. Hvis de binder metangas, er der også en risiko for, at de kan flyde op til overfladen. Det kan ødelægge membranerne på deponeringsanlæggene, så forurenende stoffer spredes til overfladen og grundvandet.
Nyt liv til gamle dæk
Vidste du, at cementindustrien i stor stil genbruger gamle dæk? Den høje mængde energi i dem betyder, at gamle dæk omdannes til brændstof til ovnene i cementproduktionen. Andre steder anvendes stål og silica fra dækkene til sekundære råmaterialer.

Materialer fra opskårne dæk får også nyt liv i produkter. I opskæringsprocessen udvindes og genbruges stål- og tekstildelene. Det rene gummigranulat anvendes til at producere paneler, der beskytter bygninger i form af isolering og forsegling. Og i en meget finkornet form bliver det til filler på sportspladser med kunstgræs.
Endnu finere produkter, som f.eks. gummipulver, kan anvendes i vejbyggeri som asfaltlag, der absorberer støj.
Dækudvikling og miljøbeskyttelse
Bæredygtighed er vigtig for Continental. Vi bestræber os hele tiden på at gøre vores dæk mere energi- og miljørigtige og har teams af specialister inden for mange forskellige områder, der samarbejder om forskning og udvikling, test og produktion.
Deres opgave er ikke bare at se på produktionen, men også at arbejde med anvendelse og genbrug af dækkene. Disse teams gennemgår hver enkelt del af et dæk og foreslår om muligt at udskifte med nye materialer, der er bedre for miljøet.
Dette fokus på bedre bæredygtighed har allerede gjort en forskel i Continentals produktion. Ved hjælp af en innovativ og prisbelønnet proces kan vores anlæg, ContiLifeCycle, udvinde gummi til genbrug i dækproduktionen og samtidig påsætte nye slidbaner på nedslidte lastbildæk, så de kan bruges igen.
Vi har også dæk til hybrid- og elbiler, som forbedrer rullemodstanden med 30 % i forhold til et standarddæk og dermed reducerer CO2-udslippet. Med et dæk af den type kan hybridbiler køre længere på el uden at skulle aktivere benzinmotoren. Dækudviklerne hos Continental går ikke på kompromis med sikkerheden for at forbedre rullemodstanden. Dækket er mærket med EU-dækmærket “A” i forhold til både rullemodstand og bremselængde i vådt føre.
Relateret indhold
-
2025/03/31DækskiftÅrstiderne skifter, så hvorfor ikke dækkene på din bil? Vi forklarer, hvordan en chauffør skal vælge mellem sommerdæk, vinterdæk eller helårsdæk.Læs mere
-
2025/03/31DækskaderDæk kan blive beskadiget, og det kan ske, uden at føreren opdager, at der er et problem. Vi forklarer tegnene og symptomerne for at hjælpe med at diagnosticere problemet.Læs mere
-
2025/03/31DækreparationVil du reparere en punkteret dæk? Bilister skal vide, om en reparation på et fladt dæk er lovligt tilladt, eller om de i stedet skal købe et nyt dæk.Læs mere