Undersøger du et dækspor på vejen, ville de karakteristiske mønstre sikkert minde dig om et skoaftryk. Og du kan faktisk nøjagtig ligesom med sko også konstatere, hvilke spor, der stammer for henholdsvis vinter- og sommerdæk. Vinterdækkets unikke mønstre påvirker bilens trækkraft, vejgreb og bremseevne – navnlig på is, våde overflader og i sne. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor dækmønstre er så markante, og hvorfor slidbane er særligt vigtig for vinterdæk.
I barske vinterforhold forbedrer vinterdækkets slidbanemønster både køretøjets vejgreb og styring på isglatte veje. Dækket består af fire hoveddele:
Mens disse fire hoveddele hjælper med at skabe et dæks mønster, er der et femte element, der gør hele forskellen for vinterdæk – dækblandingen. Vinter- og helårsdæk er lavet af en specialfremstillet naturlig gummiblanding, der er blødere og mere fleksibel end sommerdæk. Det betyder, at de er i stand til at yde langt bedre vejgreb og trækkraft ved lavere temperaturer. Fordelene ved designet af vinterdækkets slidbanemønster kommer især til udtryk på veje dækket af sne eller mudder. Sneen bliver presset ind i de bredere og dybere riller og herigennem udnyttes effekterne af forskydningskræfterne på sne for at give ekstra greb. De bredere riller kan også absorbere mere slud i modsætning til sommerdæk og sikrer bedre kontakt med vejoverfladen.
Du kan få mere at vide om forskellene mellem sommer- og vinterdæk her. Overordnet arbejder disse fem elementer indbyrdes sammen ved ”at bide” i sne og is for at give yderligere trækkraft og forbedret bremseevne.
Som nævnt ovenfor har vinterdæk større, dybere riller og ekstra tynde kanaler, bedre kendt som lameller. Denne kombination giver større bremsekontrol, trækkraft og sikkerhed, når der køres på sne- og isglatte samt mudrede vejoverflader. Når sneen bliver presset sammen i de dybere riller hjælper det endvidere med at skabe yderligere trækkraft.
Præstationen fra et helårs- eller vinterdæk afhænger i høj grad af slidbanedybden. I takt med, at slidbanen forsvinder over tid, reduceres dækkets evne til at fastholde vejgrebet på isglatte veje. For at sikre optimal sikkerhed og kørselspræstation, skal dine dæk altid have tilstrækkelig slidbane – det er ofte lovgivningsbestemt hvor meget. Husk altid, at dækkenes præstationsevne falder i takt med slidbanedybden – navnlig om vinteren.
Du bør sigte efter at tjekke din slidbanedybde mindst hver anden uge samtidig med dit dæktryk. Det kan du gøre på to forskellige måder:
Brug en måler til slidbanedybde, hvor du kommer sonden ned i rillen, og presser skuldrene ned til dækoverfladen. Gør dette på flere forskellige sektioner af dækket og vær sikker på, at slidbanedybden lever op til lovkravene i det land, du kører i. Er slidbanen under det niveau, er det tid til nye vinterdæk. Som en nødløsning kan du også bruge en lille lineal til at måle din slidbane.
Tjek dine slidindikatorer - sommetider kendt som ”wear bars”. Alle dæk er fremstillet med en række små gummeindikatorer indlejret i en del af dækkets riller. Når slidbanen er slidt ned, flugter disse indikatorer med slidbanemønstrets niveau. Det betyder, at dækket har nået grænsen for vinteregnethed, og det er tid til nye dæk. Bemærk: Det kan være nødvendigt at rotere dit dæk et par gange for at finde slidindikatorerne.
Når du tjekker slidbanen på dine vinterdæk, skal du også kigge efter skader som unaturlige buler, små fordybninger og huller i dækket. De kan indikere, at dine dæk er forkert justeret eller andre problemer med din bil. Finder du nogle skader på din dæk, skal du besøge din dækspecialist hurtigst muligt for et gennemgående tjek. Du bør også tjekke dine vinterdæks tilstand grundigt, inden du får dem monteret på bilen.
